Ny Persondatalov pr. 25. Maj 2018
Vi kender det alle sammen!
Vi har søgt efter noget på nettet og kort tid efter, får vi mystisk nok tilbud og reklamer, der passer en anelse for godt til os, når vi åbner de sociale medier, som eksempelvis facebook.
Dette sker fordi Cookies indhenter data om dig.
Hvad er cookies?
Cookies er små filer, der får hjemmesider til at fungere og giver mulighed for at lagre oplysninger, eller tilgå allerede lagrede oplysninger på din pc, smartphone, tablet eller lignende, med det formål at indhente data om dig. Cookies er ikke et problem, med mindre at firmaet, der ejer hjemmesiden, sælger dine oplysninger videre!
Der findes 4 forskellige slags cookies:
➜ Tekniske cookies, også kaldet funktions-cookies, får hjemmesiderne til at fungere normalt.
Ejeren af hjemmesiden har ikke pligt til at informere dig om placeringen af tekniske cookies på din computer, mobil eller tablet.
➜Markedsførings cookies, også kaldet tracking-cookies eller reklame cookies, registrerer og indsamler oplysninger om din færden på nettet, således at oplysningerne kan sælges til virksomheder, der vil reklamere for varer og ydelser.
Det fungere på den måde, at du efter at have søgt efter sko på en hjemmeside begynder at få bannerannoncer med sko på bl.a. de sociale medier.
Ejeren af hjemmesiden har pligt til at informere dig om og få din tilladelse til at acceptere markedsførings cookies på din computer, mobil eller tablet.
➜Statistik cookies bruges til at måle, hvor længe du er på en given hjemmeside, hvilke sider du klikker dig ind på og i hvilken rækkefølge.
Disse oplysningerne bruger ejeren af hjemmesiden til at gøre den mere brugervenlig.
Ejeren af hjemmesiden har pligt til at informere dig om og få din accept til at placere statistik cookies på din computer, mobil eller tablet.
➜Personaliserede cookies også kaldet tracking cookies, fordi de følger din færden på en hjemmeside.
Disse oplysningerne bruges til at vise dig indhold på hjemmesiden, der passer bedst til dine interesser og behov.
Personaliserede cookies er praktiske og får dig til at føle, at hjemmesiderne er gode til at vælge indhold, der falder i din smag.
Ejeren af hjemmesiden har pligt til at informere dig om og få din accept til at placere personaliserede cookies på din computer, mobil eller tablet.
Hvorfor ny persondatalov?
Cookies er jo ikke ulovlige!
Nej og cookies er heller ikke alene grunden til at vi har brug for en ny persondatalov!
Usikkerheder er opstået i reglerne om hvem der har adgang til hvilke data’er og det har skubbet EU til at lave nye regler i persondataloven, hvor reglerne nu bliver skærpet. Foreninger og virksomheder i alle størrelser kan risikere at skulle betale monster dyre bøder, hvis de ikke tager reglerne alvorligt. Vi snakker 10-20 millioner Euro eller 2-4 procent af den globale omsætning, hvilket forklarer den panik som mange virksomhedsejere går rundt med lige nu.
Derfor har vi hos Smart-SMS valgt at vi vil opsummere nogle af de aspekter der er ved den nye lovgivning og prøve at give dig nogle gode råd omkring overvejelser du bør gøre dig i forbindelse med dine kunders persondataoplysninger.
Er din virksomhed klar til den nye persondatalov?
I foråret 2017 tog EU initiativ til at lave en ny EU persondataforordning. Denne nye lovgivning træder i kraft d. 25. maj 2018.
Du er dataansvarlig når du får personoplysninger om dine kunder!
Datatilsynet og Justitsministeriet har udarbejdet en vejledning til alle dataansvarlige og databehandlere.
Der er også udarbejdet en rapport om Databeskyttelsesforordningen og de retlige rammer for dansk lovgivning, som er delt op i to dele: Del 1 [bind 1 og bind 2] og Del 2, som vi opfordre dig til at læses med omhu. Vi ved at det for mange kan være uoverskueligt at komme igennem, og derfor anbefaler vi også, at du søger råd og vejledning hos rådgivere med ekspertise inden for forordningen!
Spørgsmål du bør stille dig selv.
– De persondata, som du i din virksomhed/forening henter fra jeres kunder/medlemmer, er de alle nødvendige?
– Hvilke oplysninger behandler/opbevarer du om personer i din virksomhed/forening?
– Er det eksempelvis nødvendigt for dig at vide øjenfarve, vægt, kontonummer?
– Opbevarer du selv dataen, eller bruges der cloudløsninger?
– Giver du dine registrerede kunder/medlemmer de oplysninger og rettigheder, de skal have?
– Hvad er din ret til at behandle persondata?
– Har du eksempelvis fået samtykke fra din kunder/medlemmer?
Ovenstående punkter er bare nogle af dem, som kan sætte processen i gang, med hvad og hvordan du skal implementere de nye regler i din virksomhed/forening.
Vi anbefaler, at du tager et kig på vores blog, hvor vi løbende kommer med nye tips og gode råd + facts og anden anvendelig viden til Jer!
Tilbage til BLOG